En ny fødevarefilm på Netflix har traditionen tro skabt røre i andedammen. Siden udgivelsen af “The Game Changers” har mine indbakker bugnet med beskeder fra sundhedsbevidste mennesker, der nu (igen) frygter animalske produkter – eller bare ikke ved hvad de skal tro på. Og det er der ikke noget at sige til: med én af verdens absolut bedste filmmagere som primær producent vil produktet altid være overbevisende. Også selvom påstandene til tider er decideret fantastiske.
Jeg ville gerne lave en grundig gennemgang af alle påstandene i “The Game Changers”. Men det tager tid. Lang tid. Altså, virkelig lang tid. Jeg har forsøgt at finde den tid i min kalender, men i mellemtiden fandt andre ernærings- og træningsfaglige vej til tasterne. Og min vurdering er, at de har gjort det bedre end jeg selv kunne. Dem og deres engelsksprogede skriverier vender jeg tilbage til lige om lidt. Først får du lige et par overordnede kommentarer fra mig.
Kort fortalt
“The Game Changers” er ikke en videnskabelig film. Den følger i tidligere Netflix-shockumentarers fodspor, både når det gælder metode og mission: Gennem utroværdige anekdoter, ernæringsteknisk misinformation og misrepræsentation af videnskabelige resultater, forsøger den at overbevise seerne om, at animalske produkter er farlige og dårlige for præstationsevnen – både i ringen, på banen, på scenen og i sengen.
“The Game Changers” er proppet til randen med falske præmisser, fejlagtige fortolkninger af videnskabelige studier og særligt udvalgte eksempler, der på overfladen ser ud til at underbygge filmens centrale agenda: at vi alle bør skifte til en vegansk kost – især hvis vi gerne vil yde, rent sportsligt. Og når ingen eksperter i filmen siger det modsatte, må det jo være sandt, ikke? Nej, så simpelt er det (desværre) ikke.
Inden en videnskabelig artikel kan publiceres, skal den forbi et bedømmelsesudvalg. Folk, med særlig ekspertise indenfor det område, som artiklen behandler, får simpelthen lejlighed til at kritisere den og stille krav til forbedringer, førend artiklen kan udgives. Det kaldes fagfællebedømmelse eller peer review.
Der er ingen krav til peer review af Netflix-dokumentarer. Det betyder, at det først er muligt at behandle de mange påstande i filmen EFTER den har fået lov at påvirke millioner af menneskers holdning. Denne rækkefølge er faktisk problematisk: det er mildest talt ildeset når forskere fortæller om deres forskning inden den er blevet gransket af fagfæller – en svinestreg kaldet “science by press conference”.
Derudover er det faktisk et videnskabsjournalistisk grundprincip, at man altid rådfører sig med flere eksperter – helst uden interessekonflikter. Men det princip giver kun mening at følge, hvis man forsøger at afdække sandheden. Har man en helt anden agenda, er det selvfølgelig smartest, at man blot selv udvælger de eksperter, man ved er enige – og slet ikke søger saglig kritik inden udgivelse.
Og noget fortæller mig, at folkene bag “The Game Changers” på intet tidspunkt har søgt sandheden.
Dobbeltmoral og dårlig tænkning
I “The Game Changers” afvises al forskning, der er helt eller delvist finansieret af parter med økonomisk interesse i animalske produkter. Faktisk antages det, at al forskning, der er positivt eller neutralt stemt overfor animalske produkter, i hemmelighed er købt og betalt af kødindustrien.
En sådan antagelse fortæller meget om dem, der laver den: de har besluttet sig for “deres sandhed” og tager aktivt skyklapper på overfor modstridende evidens. Det er et klasseksempel på dårlig tænkning, når man på denne måde automatisk afskriver alt andet end det, der bekræfter ens eksisterende overbevisninger.
Jeg er helt enig i, at man skal være meget opmærksom på økonomiske interesser, uanset hvem der påstår noget. Disse kan nemlig eksempelvis farve fortolkningen af data, eller give anledning til alt fra statistik-snyd i det små, til direkte fabrikerede forskningsresultater. Af samme grund er det typisk et krav, at man som forsker deklarerer sine interessekonflikter, når man er forfatter på en videnskabelig artikel.
Men jeg er faktisk ikke enig i, at al forskning med interessekonflikter skal afvises. Blank afvisning er lige så ukritisk, som blank accept. Det, som interessekonflikter bør give anledning til, er, at vi forholder os ekstra kritiske til påstande og argumentation.
Af samme grund bør alle forholde sig enormt kritiske til samtlige påstande i “The Game Changers”. Som du kan læse i de saglige gennemgange af filmen, viser det sig nemlig, at stort set alle, der har bidraget til den, har økonomiske interesser i de opfattelser, den forsøger at udbrede.
Det mest grelle eksempel er James Cameron (kendt for filmene Titanic, Terminator 2 og Avatar) og hans kone, Suzy Amis Cameron. De er begge producere på filmen og samtidig har de sammen firmaet Verdient Foods, der producerer ærteprotein. Deres ambition er at Verdient Foods bliver den største ærteproteinproducent i verden, men af én eller anden grund har de undladt at deklarere denne meget klare økonomiske interessekonflikt. Dobbeltmoral er som bekendt dobbelt så godt.
James og Suzy Cameron, foran et banner for deres virksomhed, Verdient Foods, der har ambitioner om at blive verdens største producent af vegansk ærteprotein.
Også eksperterne brugt i filmen har klare økonomiske interessekonflikter: de sælger veganske produkter eller bøger, eller profiterer på anden vis af at tale veganisme op. Ja, selv Arnold Schwarzenegger tjener penge på at sælge veganske kosttilskud.
Intet af dette er lig med, at filmens påstande er forkerte. Det betyder bare, at du ikke bør tage en eneste af filmens påstande for gode varer, før du har tjekket dem efter. Men det er også værd at påpege, fordi en film med så klare økonomiske interessekonflikter må betragtes som et partsindlæg – og fordi de selv har valgt at sige, at interessekonflikter annullerer alle påstandes validitet.
Sundhedsdebattens sande helte
I sundhedsdebatten er der ikke mangel på mennesker med en agenda. Personer, med en stærk personlig overbevisning eller direkte økonomiske interesser, der farver deres forståelse og formidling.
Det, der er sjældent at se i denne branche, er folk, hvis primære overbevisning er, at videnskabelig og kritisk tænkning altid bestemmer. Ikke vores forudindtagede holdninger, hvad vi ville ønske var sandt, eller hvad vi tjener mest på. Dem, der er villige til at fravælge ego til fordel for ydmyghed, er sundhedsdebattens sande helte, for det, de gør, bliver aldrig lige så profitabelt eller skaber lige så mange fans, som hvis de bare valgte én sandhed og forsvarede den med pseudovidenskab.
Hvis du selv arbejder med sundhedsformidling, har jeg derfor også et råd til dig: bliv aldrig gift med én idé og lad dig aldrig identificere med en bestemt kostretning. For jo mere du investerer af dig selv deri, jo sværere vil det være at ændre holdning i lyset af ny viden.
I Danmark er det heldigvis blevet tiltagende moderne at være videnskabelig. Men i lang tid før dette, uddelte PhD i muskelbiologi, Anders Nedergaard, kritiske kindheste til de mange i fitnessbranchen, der forvekslede store gutters selvopfundne teorier med fakta.
Indtil Radio 24syv blev lukket sidste år, var Anders vært på den populære podcast, Fitness M/K. I det afsluttende afsnit fik vi en fabelagtig solooptræden fra Anders selv, med “The Game Changers” som tema. Det er afsnit #222 og kan nu findes på podcast-platformen Podimo (som desværre ikke gør det muligt at linke direkte til episoder).
Anders Fabricius Nedergaard, PhD og grand old mand når det kommer til punktering af mad- og motionsmyter i Danmark. Du kan følge Anders på Facebook og Instagram og læse mere om ham på hans hjemmeside.
Anders Nedergaard er ikke den eneste, der har kastet et kritisk blik på “The Game Changers”. Heldigvis findes der flere velskrevne blogposts, hvor der er kildehenvisninger til alle påstande (og hvor kilderne rent faktisk underbygger påstandene, hvilket desværre ofte ikke er tilfældet i “The Game Changers”).
Nedenfor har jeg linket til tre blogposts og kort beskrevet forfatterne bag. Jeg vil mene, at den første er bedst formidlet, mens nummer to er den grundigste og nummer tre er kortest.
Bemærk, at ingen af forfatterne har aktier i kødindustrien og faktisk bakker op om en mere eller mindre plantebaseret kost. Det, de ikke bakker op om, er udnyttelse af videnskaben til ideologiske eller kommercielle formål. Og det burde du heller ikke.
Som en lille teaser, får du her 10 korte sandheder – som direkte modspil til centrale (forkerte) påstande i “The Game Changers” – hentet fra de tre blogposts:
Gladiatorer var ikke veganere.
Det er ikke farligt at have kød i sin kost.
Jordnøddesmør er ikke en god proteinkilde.
Gorillaer spiser rent faktisk en proteinrig kost.
Rødbedesaft gør dig ikke stærkere i bænkpres.
Kødspisning påvirker ikke blodkarrene negativt.
Kød (herunder rødt kød) er ikke pro-inflammatorisk.
En vegansk kost er ikke nødvendigvis det sundeste valg.
Kulhydrater er ikke vigtigere for muskelopbygning end protein.
Animalsk protein er generelt af bedre kvalitet end planteprotein.
(Videnskabelige referencer til ovenstående påstande, finder du som nævnt i de tre blogposts, nedenfor.)
Mytepunkteringerne serveres i øvrigt sammen med velformidlet videnskabsteori, så du ikke bare får en række nye påstande: du får lektioner i ernæringsvidenskab med i pakken.
Hvis du udelukkende er interesseret i at få bekræftet dine eksisterende holdninger vedrørende kød og veganisme, så lad endelig være med at læse hvad de eksperter jeg linker til herunder, skriver eller siger. Men hvis du rent faktisk er nysgerrig og villig til at lade fakta forme dine holdninger (i stedet for omvendt), så læs og lyt til den saglige kritik.
Det vil ikke bare gøre dig klogere på emnet – det vil gøre dig bedre til at forholde dig kritisk til sundhedspåstande, uanset hvor de kommer fra*.
/Morten Elsøe
PS: Har du kommentarer til denne blogpost? Så foregår debatten, her.
Layne Norton
Layne Norton er publiceret forsker med en PhD i musklers proteinomsætning. Han har siden 2007 arbejdet selvstændigt med at hjælpe andre til vægttab, forbedret ydeevne, samt øget muskelmasse og -styrke. I hans artikel får du bl.a. en glimrende gennemgang af begrebet bias, myten om veganske gladiatorer og hvorfor en peanutbutter-sandwich er en elendig proteinkilde. Klik her for at læse.
Melissa Davis
Melissa Davis har en PhD i neurobiologi og adfærd. Hun har over 10 års forskningserfaring og hjælper i dag andre med fedttab, muskelvækst og forbedret ydeevne. Hun har valgt at tage hånd om filmens påstande, i den rækkefølge de kommer, komplet med tidspunkter for hver påstand. Artiklen er ekstremt grundig og du kan lære meget om videnskab ved at læse den. Klik her for at læse.
Menno Henselmans
Menno Henselmans, M.Sc. er publiceret forsker indenfor både træning og ernæring. Han driver derudover en virksomhed med flere under sig, der tilbyder træning og ernæringsvejledning. Hans artikel er kortere end de to andre, og fokuserer primært på hvad videnskaben siger om kød- versus planteprotein, og om et vegansk kostmønster er sundest. Klik her for at læse.
*Vil du gerne blive bedre til at kende fup fra fakta i ernæringsdebatten? Så er mit og Nikolaj Bachs kursus, Evidensbaseret Ernæring, måske noget for dig.
Kurset varer tre dage og har fokus på madmyter og kritisk tænkning – altså, hvordan man vurderer sandhedsværdien af sundhedspåstande, objektivt.
På kurset lærer du altså ikke bare hvad du skal tænke. Du lærer hvordan.
Og dét redskab kan du bruge for evigt.